Librarian, 28
Kyiv
I receive support from various friends who stand by me. Even strangers who offer smiles, kind words, and assistance, no matter how small, instill in me the belief that everything will be fine.
My work also helps, immersing myself in the tasks I'm passionate about, working on things that I love and that bring some benefit to people. In particular, engaging the younger generation, students, and involving them in our history, culture, and our Ukrainian language. In the library, we organize various events that help distract and engage children and youth. This is helping me to endure these terrifying events.
Photo: Inna Stelmakh
EN
I work as a Senior Librarian at the National Library of Ukraine named after Yaroslav the Wise. I have been working here since 2017.
On February 24 2022, I, like everyone else, woke up to the sounds of explosions and immediately began searching for news, watching and rewatching all the videos and reports about the start of the full-scale invasion.
I cope with these challenging times because I receive support from various friends who stand by me. Even strangers who offer smiles, kind words, and assistance, no matter how small, instill in me the belief that everything will be fine.
My work also helps, immersing myself in the tasks I'm passionate about, working on things that I love and that bring some benefit to people. In particular, engaging the younger generation, students, and involving them in our history, culture, and our Ukrainian language. In the library, we organize various events that help distract and engage children and youth. This is helping me to endure these terrifying events.
People have started to learn the Ukrainian language more, find Ukrainian courses, and seek therapy with psychologists. They are also searching for books that have been published recently, particularly those related to the war. For example, the book by Andriy Myronnik, "24.02 War Diary," is the kind of book that provides support and reminds us that we are not alone in this war. Many people have experienced the same emotions and feelings as all of us.
UA
Падолко Ганна, м.Київ, провідний бібліотекар національної бібліотеки України імені Ярослава МудрогоЯ Падолко Ганна. Я провідний бібліотекар національної бібліотеки України імені Ярослава Мудрого. Працюю з 2017 року тут. 24 лютого також прокинулася від звуків вибухів, так само як і всі напевно почала шукати новини, дивитися, передивлятися всі відео, всі замітки про початок повномасштабного вторгнення. Що вам допомагає справлятися в цей складний час?Мені допомагають справлятися в цей складний час рідні та друзі, які підтримують. Навіть незнайомі люди, які підтримують посмішкою, добрим словом, допомогою, хочаб найменшою але вони вселяють в віру вже, що в нас все буде добре. Робота допомагає, занурення в ту справу якою ти захоплюєшся, працювати над тим, що ти любиш, що приносить хоч яку користь людям, зокрема відволікання дітей молодшого покоління, студентів, залучення їх до нашої історії, культури, до нашої української мови, зокрема і в бібліотеці за допомогою різноманітних подій, це допомагає пережити ці страшні події. Люди почали більше вчити українську вовy, знаходити українські курси, почали люди більше працювати з психологами, почали люди шукати книги от які вийшли зараз, які вийшли про війну наприклад та сама книга Андрія Миронника « 24.02 Щоденник війни» це ті книги які зараз підтримують і підказують, те що ми не одні в цій війні, що багато людей саме пережили ті самі емоції, ті самі почуття, як і всі ми.
DK
Jeg arbejder som over-bibliotekar på det Ukrainske national bibliotek, der er opkaldt efter Yaroslav den Vise. Her har jeg arbejdet siden 2017.Den 24. februar 2022 vågnede jeg, som alle andre, op til lyden af eksplosioner og jeg begyndte straks at søge efter nyheder, så og genså alle tilgængelige videoer og nyhedsrapporter om begyndelsen af den russiske fuld-skala invasion. Jeg klarer mig igennem denne udfordrende tid ved at jeg får støtte fra forskellige venner som hjælper mig. Selv det at fremmede sender et smil, siger pæne ting og giver en hjælpende hånd, uanset hvor ubetydeligt det forekommer, giver mig en tro på at alt nok skal blive godt. Det hjælper mig også at gå på arbejde, at fordybe mig i opgaver som jeg er optaget af, arbejde med ting som jeg holder af og som giver andre mennesker et udbytte. Særligt at engagere den yngre generation og studerende og involvere dem i vores historie, kultur og det ukrainske sprog. Vi organiserer forskellige arrangementer på biblioteket, der medvirker til at distrahere fra krigen og engagere børnene og de unge. Det hjælper også mig med at udholde de nuværende, forfærdelige begivenheder.Folk er begyndt at lære mere ukrainsk, gå på kurser i sproget og gå i terapi hos psykologer. De er på udkig efter bøger som er udkommet for nylig, specielt dem der omhandler krigen. For eksempel er Andriy Myroniks bog ” 24.02 krigsdagbog” en af den slags bøger der virker støttende og minder os om, at vi ikke er alene i denne krig. Mange mennesker har erfaret identiske følelser og sindstilstande.